Hos Teknos i Vamdrup ligger et af Europas største forsknings- og testcenter til træindustrien. Her udvikles og gennemtestes farve og lakker både til indendørs og udendørs brug.
Teknos er en finsk familieejet virksomhed på 3. generation, som udover farver og lakker til træindustrien også udvikler disse produkter til metal, mineral og plast industrien. Teknos har en førende position på det skandinaviske marked og har egne selskaber i Danmark, Finland, Sverige, Norge, Tyskland, England, Irland, Polen, Slovenien, Rusland og Kina. Herudover benytter Teknos sig af et stort net af forhandlere i mange andre europæiske lande.
Der er i alt ca. 900 ansatte i hele Teknos koncernen, hvor af de 200 er i Vamdrup.
Alt under ét tag
I 2005 tog Teknos beslutningen om at skabe et af Europas største testcentre for farver og lakker til træindustrien. Det betød, at fagområderne blev delt op, således udviklingen af farve og lakker til plast og metal foregår i Finland, og dermed blev Teknos’ afdeling i Vamdrup udnævnt til centrum for forskning og udvikling af farver og lakker til træindustrien.
Siden beslutningen er der i alt investeret over 100 mio. kroner i fornyelse af bygninger, laboratorieudstyr, produktionsanlæg mv. Med købet af GORI Industry i begyndelsen af 2009 har Teknos yderligere styrket sin markedsposition inden for det industrielle træsegment. I løbet af det sidste år er alle funktioner flyttet fra GORI-fabrikken i Kolding til Teknos i Vamdrup.
- Vi har samlet alt til træindustrien under ét tag her i Vamdrup, fortæller Tom Vendelbo European application manager og daglig leder af testcenteret for indendørs lakker ved Teknos. - Dog har vi en intern opdeling på indendørs og udendørs produkter.
Komplet maskinpark
- Vi har efterhånden investeret i en komplet maskinpark til indendørs farver og lakker, da vi har brug for at gennemteste vores produkter, inden vi står ude ved kunden og skal køre en test, fortsætter Tom Vendelbo. Håndsprøjteudstyr, alt til lakering, valser, multiovne til vandlakker og forskellige UV ovne. Vi har også investeret i en bredbåndspudser fra Costa.
Et nemt valg 
- Bredbåndspudseren er et must for os. Vi havde en ældre 1-båndspudser, som ikke gjorde arbejdet for os, og da Junget tilbød os en Costa pudser, havde jeg ikke store betænkeligheder med at skifte den ud.
- Jeg har arbejdet med Costa pudsere de sidste 10 år, og jeg ved, at det er et godt produkt, fortæller Tom Vendelbo, vi har fået en kompakt 3-båndspudser, som ikke fylder så meget, men samtidig pudser med et meget tilfredsstillende resultat.
- Samtidig er det nemt at betjene maskinen. Mange af mine kolleger har ikke tidligere erfaringer med at betjene en pudsemaskine, men jeg har programmeret maskinen, således at de blot skal vælge program efter, hvilken træsort, de skal have pudset. Herefter fortæller maskinens styring, hvilke indstillinger, der skal foretages, og hvilke bånd, der skal skiftes, for at den pudser emnet korrekt.
Smertefri levering
- Leveringen af maskinen var der heller ikke mange ben i. Junget stillede maskinen op her hos os i forbindelse med et kundearrangement, herefter blev maskinen stående, og vi har kørt med den siden.
Vi vil også benytte Costa bredbåndspudseren til vores næste kundearrangement den 7. maj, hvor vi har fokus på vand, her er alle interesserede naturligvis velkomne, slutter Tom Vendelbo.
Læs artiklen som PDF-fil her.