BEMÆRK! Dette site bruger cookies og lignende teknologier.

Hvis du ikke slår cookies og lignende teknologier fra i dine browser-indstillinger accepterer du dette site's brug af disse. Dette kan dog medføre at ikke alle funktioner er fuldt tilgængelige.

Jeg accepterer dette

Maskiner, værktøj, service og slibning til industrien
+45 8936 5500     Sigma 3, DK-8382 Hinnerup     info@junget.dk

- Bliv uddannet handelsassistent hos Junget  i Hinnerup

Er du på jagt efter en elevplads indenfor reservedelssalg og lagerstyring, så hører vi gerne fra dig. Junget søger en imødekommende og ihærdig elev, der kan indgå i vores reservedelsteam, der servicerer vores kunder med reservedele til bearbejdningsmaskinerne til træ- plast og metalindustrien.

Vi kan tilbyde dig en alsidig 2 årig uddannelse, der giver dig en god kombination af teori og praksis. Der er også gode muligheder for personlig og faglig udvikling indenfor salg af maskiner og værktøj.

Under din uddannelse refererer du til Teknisk chef Ole G. Nielsen – men i forbindelse med din uddannelse er der udpeget en elevansvarlig, som sammen med dig skal sikre kvaliteten af din uddannelse i hverdagen.

Vi forventer, du har

• HHX, HH eller tilsvarende eksamen
• Gerne erfaring med erhvervslivet evt. fra en erhvervs- og håndværksmæssig uddannelse
• Gode engelsk og tysk kundskaber – både i skrift og tale
• Teknisk forståelse og interesse
• Flair for tal
• Kørekort
• Generelt kendskab til Microsoft Office-pakke

Dig som person
For os er det afgørende, at du er ansvarsbevidst og engagerer dig i de ting, du kaster dig ud i. Du foretrækker også at se muligheder frem for begrænsninger og er som person udadvendt og imødekommende. Du tør stille spørgsmål, og har viljen til at lære, så vi sammen kan sikre dig en god uddannelse.

Junget tilbyder
- en uddannelse i en dynamisk virksomhed med en iværksætterånd. Du får en spændende hverdag med oplæring fra erfarne kollegaer, en god kantineordning samt en velfungerende personaleforening. Vi har et uformelt miljø med et fælles værdisæt, der sikrer en god teamånd. 

Din ansøgning
Send din ansøgning sammen med dit CV og karakterblad mærket ”Elev hos Junget” til Tekniskchef Ole G. Nielsen: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. . Der vil løbende blive afholdt interviews. Stillingerne ønskes besat snarest muligt.

Om virksomheden:
Junget A/S er den eneste totalleverandør af maskiner, service, værktøj og reservedele primært til træ, aluminium og den plastbearbejdende industri. Virksomheden har mere end 100 års erfaring i branchen og repræsenterer nogle af de førende internationale maskin- og værktøjsproducenter. Virksomheden er placeret i Hinnerup og beskæftiger i DK ca. 75 medarbejdere.

 

Login

Her kan du logge ind på Junget Online og intranet med dit brugernavn og password.

Intranet
Junget Online


×